Det er historien, derude, historien der skriver sig omkring os som reb der binder os tættere og tættere sammen, så tæt, at vi til sidst ikke længere er adskilte af andet end ånd, den sidste rest ånd vi gemmer som en beskidt hemmelighed i et rum uden vinduer.
For det er hvad der står tilbage, når alt det her er slut. Et rum uden vinduer, uden lyde og bevægelser. Men det er virkelighed, og virkelighed vil være, hvad du tørster efter, når verdens sirener forstummer og frygtens ekko klinger ud langs kontinenternes bjergrygge og havenes uendelige vidder.